Kulturbro Østersøen

ybergang1“Übergang/Overgang” er titlen på en udstilling, der vises i Gedser Remise indtil 14. september.
Udstillingen er en del af kunstprojektet “Kulturbro Østersøen”, og vi var med til ferniseringen forleden. 21 danske og tyske kunstnere udstiller malerier og installationer, og det er svært at se, hvad der er remisens naturlige indhold, og hvad der er kunst. Det går op i en højere enhed, men det er absolut værd at kigge nærmere på.

Borgmesteren i Guldborgsund Kommune, John Brædder holdt åbningstalen, og fik overrakt en masse små papirbåde, braeddersom han senere kan sætte i vandet og være med til at bygge en, i hvert fald mental bro, mellem vore to nabolande.

To citater
Borgmester Brædders tale var overraskende god. Bortset fra, at det var irriterende at iagttage, hvor ukoncentreret han var, under de indledende talere (han stod og forberedte sin egen tale :-)), så var han fin og klar da han selv var midtpunktet for opmærksomheden. Fortalte om betydningen af broer mellem nabolande og citerede to kloge mænd. Goethe for betydningen af kunst, og den amerikanske maler Edward Hopper om maleriets betydning. Hopper havde sagt:
– Hvis jeg kunne forklare det med ord. Hvorfor skulle jeg så male det? Hoppers

Hans har en bog om Hopper skrevet af Gail Levin, fyldt med fine akvareller og gode ord om den høje amerikanske akvarelmaler.

Gik i et med rammen

Tilbage i Gedser funderede funderede borgmester Brædder også over, at det var svært at se, hvor den nye kunst endte, og hvor rammerne fra de gamle lokomotiver i Gedser Remise tog over. Borgmesteren mente også, at kunst og ramme gik op i en højere enhed. Det samme gjorde min nye kollega Christine Oberschelp, som jeg lige hilste på, og som skrev en helsides artikel om udstillingen. Den kan du finde i Folketidende mandag den 2. september. Jeg kan desværre ikke finde den på nettet, men så er det jo godt kulturoplevelser også formidles i bloggen her.

Ybergang3-300ybergang2

Skriv en kommentar