Annette Wilhelmsen, Helle Thorning Schmidt og Marianne Jelved i Kerteminde Revyen. Spillet af Jens Andersen, Natalí Vallespir Sand og Kim Hammelsvang Henriksen.
Buskrydder, motorsav og havefræser. Hans har været ude med de store maskiner i dag, i et forsøg på at holde ukrudtet lidt fra døre og køkkenhave. Og jeg har mest siddet inde og funderet over fridagene, der er gået.
Blandt andet over Kerteminde Revyen, som vi så i fredags, og som er en af de bedste revyer, jeg nogensinde har set. Og det siger ikke så lidt 🙂
Kerteminde Revyen har humor, bidende satire og gode skuespillere. Mest kendt er nok Jens Andersen, der i en lille filmoptagelse, der er del af revyen, spiller op til sig selv i rollen som Polle fra Snave. Men også Natalí Vallespir Sand, Hanne Hedelund og Kim Hammelsvang Henriksen spiller knaldhamrende godt.
Mænd i dametøj er altid sjovt, og det er imponerende så godt Jens Andersen og Kim Henriksen klarer sig på de høje hæle. Men i nummeret “Rødt på Toppen”, hvor Kim spiller Marianne Jelved og Jens Annette Vilhelmsen, er der også politiske overvejelser med i spillet.
Det var revydirektør Mads Nørby, der fik os lokket ind til forestillingen.
Eller rettere sagt: vi lokkede os selv ind i Thornøes Hotel, fordi der var mange mennesker ude foran, og vi ville se, hvad der foregik inde i hotellet. Og oppe på første sal, mødte vi så revydirektøren him self, der liiiige havde nogle ledige pladser. Superpladser, oppe foran, endda til en speciel pris, når man købte billetterne “på døren”.
Mad kunne han dog ikke skaffe til os, så vi spiste fisk på Saltings Madkultur henne om hjørnet. Og da vi så kom tilbage til revyen halvanden time senere, mødte vi revydirektøren, der liiiige havde måtte sælge vores pladser til nogle andre, der skulle spise sammen med nogle de kendte.
– Jeg troede ikke, der var mere mad at få, sagde jeg, og Mads Nørby forklarede, at det var sygdom, nogle fra et selskab, der gerne ville sidde sammen med dem de kendte og forøvrigt var sammen med Therese Fabricius, der havde skrevet en stor del af numrene til revyen.
Vi fik i stedet nogle pladser helt oppe foran til venstre, og det var også fint. Ellers havde der nok ikke været meget sjovt ved at lægge billeder taget med en iphone på bloggen her.
Liv efter P4 